Læringsmål

Læringsmål:

1.       Mål: Inklusion af et dansk talende barn, blandt engelsk talende børn, i en international institution.
Hvorfor: Denne danske dreng kan ikke tale engelsk. Hans familie er lige flyttet til Uganda, for at se om deres børn kan klare at bo her permanent. Han har hurtigt fundet ud af at jeg snakker dansk, så han føler nu en tryghed, ved at han kan kommunikere på dansk med mig.

Hvordan: Vi har nu prøvet forskellige ting. Og jeg har sat mig det mål ikke at svare ham på dansk mere, men på engelsk, når han spørger mig på dansk. Jeg tror han bliver inkluderet bedre i klassen, hvis han er på lige fod med de andre børn.

2.       Mål: Instruere julestykke.

Hvorfor: Hele skolen skal lave et jule skuespil og det er blevet min opgave at instruere spillet. Det bliver en udfordring, i forhold til at skulle undervise børnene på engelsk. Og jeg vil få en mere pædagogisk tilgang til undervisningen, da jeg kan bruge mine UMD kompetencer i lektionerne og ud fra det lave det bedste julestykke nogensinde. Jeg skal både undervise i drama delen og i musikdelen af skuespillet.

Det vil også udfordre mig personligt, da jeg skal præsentere skuespillet for forældrene, når det skal fremføres.

Hvordan: Jeg laver i samarbejde med min chef en plan over ugerne op til, så det er klart, hvornår jeg skal undervise de forskellige klassetrin.

3.       Mål: Computer undervisning for min klasse

Hvorfor: Jeg har hver mandag en lektion med min klasse som hedder computer. Her skal jeg lærer børnene, hvad der er muligt at lære om computere. Det er meget anderledes fra i Danmark, da mange af børnene aldrig har rørt ved en computer før. Dette er relevant, da jeg vil skrive projekt om teknologi i hverdagen, når jeg kommer hjem. Og igennem disse undervisnings timer vil jeg få et indblik i hvordan børnene håndtere computere her i Uganda.

Hvordan: Jeg vil lave en plan for lektionerne, gennemføre undervisningen og reflektere over forskellene imellem Danmark og Uganda.

4.       Mål: Brugen af ny teknologi. Observation.

Hvorfor: Da jeg vil skrive et projekt om teknologi (eller mangel på samme) når jeg kommer hjem, er det relevant for mig at observere brugen af teknologi i hverdagen. Kan man klare sig uden og hvad er forskellen på DK og Uganda.

Hvordan: Jeg vil igennem samtaler med lærerne og chefen hører om, hvordan de bruger ny teknologi i hverdagen, computer, mobiltelefon, kameraer m.m., og af denne vej indsamle empiri, så jeg når jeg kommer hjem, kan lave en sammenligning med forholdene i Danmark.

5.       Mål: Observationer af kulturen på institutionen

Hvorfor: På skolen er der mange forskellige nationaliteter, både blandt lærere og elever. Mit mål er derfor at observere deres hverdag. Giver det pædagogiske problemer, at de er fra forskellige kulturer eller er dette en fordel for skolen og undervisningen og hvordan.

Hvordan: Observere, interviewe og indgå i den pædagogiske hverdag.

6.       Mål: Montessori pædagogikken.

Hvorfor: Dette er oplagt for mig at lære mere om, da jeg har en forestilling om at det virkelig fungerer. Samtidig er det vigtigt for at få en forståelse af hverdagen på skolen.

Hvordan: Jeg vil læse relevant litteratur og have samtaler med lærerne og min chef på skolen

7.       Mål: Ugandisk kultur

Hvorfor: Dette vil give mig en bedre forståelse for hverdagen.

Hvordan: Jeg vil leve i Uganda i 6 måneder, bo hos en familie, arbejde i en institution, besøge forskellige skoler og børnehjem. Jeg vil være åben for deres kultur og derigennem håbe på, at jeg kan lære og forstå. 

Institutionen

Jinja Montessori Pre-school er en skole som opfordrer børn til at udvikle selvstændighed og selvtillid igennem individuelle skema belagte hverdage. Det er en privat skole som ligger i det ”rige” kvarter i Jinja.

Det er en bygning med små, men passende klasselokaler. Der er et stort grønt areal tilhørende skolen, med gynger, legeplads og sandkasse. Alt er bygget til at børnene kan udvikle deres kreative side.

Børn og lærere på legepladsen

Børnene er fra 0-10 år og opdelt i 4 klasser. De er en blanding af mange forskellige nationaliteter. Sproget på skolen er derfor engelsk og ingen har lov til at bruge deres moders sprog på skolen, da de lærer det engelske sprog igennem undervisning og erfaring.

En typisk dag:

Hverdagen er meget struktureret. Børnene går i skole fra kl. 9-15 hver dag, bortset fra onsdag, hvor de har timer fra 9-13.

Fra kl. 9-10 bruges i klasselokalet, kl. 10-11 er snacktime og pause/legetid, 11-12.20 er i klasselokalet, 12.20-13.20 er lunch og pause/legetid og fra 13.20-14.40 er i klasselokalet. Derefter bruger vi tid på legepladsen imens børnene lige så stille bliver hentet.

Børnene i klasselokalet

Montessori:
Montessori er en læringsmåde som blev grundlagt af Dr. Maria Montessori i 1907. Hun baserede hendes læringsmetoder på observationer af børnenes læringsproces. Fordi hun opdagede at børn er selv lærende. Normalt når man har en monessori skole er det kun monessori undervisning der bliver brugt. Men denne skole er speciel, fordi de kun bruger montessori undervisning med børnene fra 0-6 år. På almindelige monessori skoler bruger man kun montessori materiale, men her blander de undervisningen med materiale fra UK.

Lærerne:

Legepladsen

Der er fem lærer på skolen og alle er uddannet. Tre er uddannet her i Uganda og har taget en tre årig uddannelse indenfor montessori. Der er en lærer fra Tyskland som er uddannet social pædagog og en fra London som er uddannet lærer. De bliver lønnet ud fra erfaring og aftale med chefen. Chefen her mener det vigtigste i hendes hverdag er lærerne, da hun ikke ville have en skole der funger uden nogen så dygtige lærere. Derfor er lærerne den dyreste udgift hun har. Hun er ikke selv lønnet som dem, men har lige penge til de faste udgifter og derefter bruger hun pengene på materialer.

Da jeg ud fra samtaler med lærerne og andre studerende har fundet ud af at det ikke er normalt i Uganda at lære børn at tænke selv, virker skolen meget Europæisk.