Institutionen

Jinja Montessori Pre-school er en skole som opfordrer børn til at udvikle selvstændighed og selvtillid igennem individuelle skema belagte hverdage. Det er en privat skole som ligger i det ”rige” kvarter i Jinja.

Det er en bygning med små, men passende klasselokaler. Der er et stort grønt areal tilhørende skolen, med gynger, legeplads og sandkasse. Alt er bygget til at børnene kan udvikle deres kreative side.

Børn og lærere på legepladsen

Børnene er fra 0-10 år og opdelt i 4 klasser. De er en blanding af mange forskellige nationaliteter. Sproget på skolen er derfor engelsk og ingen har lov til at bruge deres moders sprog på skolen, da de lærer det engelske sprog igennem undervisning og erfaring.

En typisk dag:

Hverdagen er meget struktureret. Børnene går i skole fra kl. 9-15 hver dag, bortset fra onsdag, hvor de har timer fra 9-13.

Fra kl. 9-10 bruges i klasselokalet, kl. 10-11 er snacktime og pause/legetid, 11-12.20 er i klasselokalet, 12.20-13.20 er lunch og pause/legetid og fra 13.20-14.40 er i klasselokalet. Derefter bruger vi tid på legepladsen imens børnene lige så stille bliver hentet.

Børnene i klasselokalet

Montessori:
Montessori er en læringsmåde som blev grundlagt af Dr. Maria Montessori i 1907. Hun baserede hendes læringsmetoder på observationer af børnenes læringsproces. Fordi hun opdagede at børn er selv lærende. Normalt når man har en monessori skole er det kun monessori undervisning der bliver brugt. Men denne skole er speciel, fordi de kun bruger montessori undervisning med børnene fra 0-6 år. På almindelige monessori skoler bruger man kun montessori materiale, men her blander de undervisningen med materiale fra UK.

Lærerne:

Legepladsen

Der er fem lærer på skolen og alle er uddannet. Tre er uddannet her i Uganda og har taget en tre årig uddannelse indenfor montessori. Der er en lærer fra Tyskland som er uddannet social pædagog og en fra London som er uddannet lærer. De bliver lønnet ud fra erfaring og aftale med chefen. Chefen her mener det vigtigste i hendes hverdag er lærerne, da hun ikke ville have en skole der funger uden nogen så dygtige lærere. Derfor er lærerne den dyreste udgift hun har. Hun er ikke selv lønnet som dem, men har lige penge til de faste udgifter og derefter bruger hun pengene på materialer.

Da jeg ud fra samtaler med lærerne og andre studerende har fundet ud af at det ikke er normalt i Uganda at lære børn at tænke selv, virker skolen meget Europæisk.