Så er jeg hjemme!

Jeg er langt om længe hjemme i kolde Danmark og skal igang med at skrive opgaver.
Jeg har haft den mest fantastiske tur - mit livs oplevelse!
Nu står jeg på dansk jord, med alle mine venner og familie tæt på igen, det er skønt, men svært! Vejret er kedeligt, skolen er igang igen, menneskerne herhjemme er sure og triste, jeg mødte så mange fantastiske mennesker i Uganda, nu er det dem jeg savner.
Jeg ville aldrig i mit liv være foruden denne oplevelse, men det tager tid at vende sig til Danmark igen, eller i hvert fald at vende sig til at være væk fra mit andet skønne hjem - Uganda!
Jeg er så taknemmelig for at jeg fik mulighed for at opleve dette, det var ikke bare en oplevelses ferie, jeg har lært så meget om mig selv, om mennesker, kultur, sammenligninger, fortolkninger og jeg har lært at leve i et andet land.

En trist Trine siger farvel til Uganda og til bloggen, men jeg er klar til Danmark, klar til at blive pædagog og forhåbentlig besøge Uganda med det samme hun får tid og råd. :)

Jeg savner Uganda allerede.

Kulturen

Skolen er ikke forbeholdt nogle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper. Vores chef som startede skolen for 6 år siden, har bevidst besluttet at børnene ikke skal bede i skoletiden eller at de skal følge en bestemt trosretning. Hun vil have plads til så mange forskellige nationaliteter som muligt og det lykkes for hende. Der er nu også nogen som vælger denne skole fra, af samme grund, fordi det går imod normaliteten hernede

Julen bliver fejret og er meget betydningsfuld her i Uganda. På skolen bliver der pyntet op, vi laver et fantastisk jule stykke og et julemarked, hvor de sælger lidt ting som børnene selv laver.

Forældrene inddrages i alt hvad der sker på institutionen, uden forældrene havde institutionen aldrig kørt så godt, det er dem der har sponsoreret mange af de redskaber de har. Lederen mener det er vigtigt med et godt samarbejde mellem forældre og lærer for at børnene får mest muligt ud af deres skolegang.

Lederen bestemmer meget og tager mange beslutninger uden de ansatte, men hun giver også udtryk for at de sagtens kan komme med indvendinger hvis de ikke er enige eller har gode ideer. De holder forældremøder og har et forældreråd, som holder møder et par gange om året, om hvad skolen mangler og hvordan det går.

Montessori skolen er på mange måder anderledes end de lokale skoler i Uganda. Det handler normalt om udenadslære og disciplin igennem kæft, trit og retning. På montessori skolen handler det om barnet og dens relationer til de andre børn. De går meget op i læring igennem leg – alle montessori redskaber er lavet til at de leger, på en måde, så de ikke opdager at de lærer. De går meget op i kreativitet og børn egenskab til at tænke selv.

Min hverdag i Uganda

Hver dag møder jeg kl 8.30, hvor børnene leger ude på legepladsen, klokken ringer kl 9.00 hvor undervisningen starter. Jeg har fri hver dag kl 15 (onsdag kl. 13). Ingen dage her er ens, vi kan jo gøre hvad vi har lyst til - mit billede af hvad Afrika har ændret sig meget ved at bo her i 5 måneder.

Transport: Flere gange om dagen bruger vi Boda bodaer, dette er en mand på en motorcykel som kører dig derhen du beder dem om, i aftaler en pris og så kører i. Det er lige meget hvor du er, men kan stort set altid fange en boda. Vi betaler ca 1000 shilling for en tur, nogen gange mere hvis det er lange ture. (1000 shilling = 2,18 kroner)

For at komme til en anden by, kan man enten tage en taxi, som er en minibus, hvor der kan sidde ca. 14 personer i og den kører ikke før den er fyldt med mennesker, der skal i samme retning. Så kan man også vælge en costa, som er det samme som taxaen bare større, så der er plads til mange flere. Det er for det meste samme pris, fra Jinja til Kampala – 5000 shilling.

Main street: Inde i byen er der en lang vej, hvor der er en masse butikker og supermarkeder. Fra denne vej kan man gå ned på markedet, som er en stor plads med mange boder, hvor man kan købe alt, både mad og drikke eller tøj og ting til hjemmet.

Mit Afrikanske hjem: Jeg bor på et værelse hos en familie på 15 medlemmer. Det er en præst der ejer huset, han er selv flyttet til Tyskland, hvor han bor med hans tyske kone og deres to børn.

Det er ikke en familie som er biologisk relateret, men præsten har taget en masse til sig som ikke havde det godt i deres biologiske familie og nu er alle familie i dette hus.

De serverer mad for os hver dag. Morgenmad før vi tager på arbejde, middagsmad kl 13.00 (hvis vi er hjemme, vi får frokost på skolen), aftensmad kl 21.00. Det er derfor vi meget tit er ude og få en lille snack efter skole, da der er lang tid imellem frokost på skolen (klokken 12.00) og aftensmad.

En typisk dag for mig i Uganda: Jeg tager på arbejde om morgen. Når jeg har fri går jeg et par meter hen til en Boda, som tager mig hvor jeg nu vil hen, om det er en pool eller en tur ned af main street for at købe en lille snack på en cafe eller se på tøj.
Det er vigtigt for mig at snakke med mange mennesker og prøve at sætte mig ind i deres måde at leve på her i Uganda.

Institutionen

Alt på denne skole er styret af en ”læseplan” som chefen har lavet. Lærerne har derefter mulighed for at komme med indvendinger og forslag til hvordan de opnår de forskellige mål for semesteret. De laver nye mål og planer hvert år, så de udvikler børnene så meget som muligt. Der lægges stor vægt på at børnene skal udvikle deres kreative side imens de lære almindelig ting som at læse og skrive, derfor er der en masse montessori redskaber de kan lege med, imens de lærer igennem leg.

Denne skole gør stort indtryk på mig fordi til at de lærer børnene at tænke selv, denne kreative side er så vigtig, det er ikke kun at kunne male et billede, men også deres måde at lege på i frikvarterene. Andre skoler her i Uganda, lærer ikke børnene at tænke selv, omvendt er alt deres undervisning passeret på at børnene skal lærer alt undervisningsmaterialet udenad. Dette bliver gjort ved, at der kommer alt for mange børn ind i et klasselokale og så skal de gentage alt hvad læreren siger. Efter at have oplevet både den typiske Ugandiske skole og så denne Montessori skole, kan jeg se hvor vigtigt det er at følge op på denne kreativitet. Samtidig er et virkelig spændende projekt (til min næste rejse til Uganda) at få disse skoler til at arbejde sammen, så både lærerne lærer af hinanden, men også at flere børn vil få udviklet deres identitet.