Min hverdag i Uganda

Hver dag møder jeg kl 8.30, hvor børnene leger ude på legepladsen, klokken ringer kl 9.00 hvor undervisningen starter. Jeg har fri hver dag kl 15 (onsdag kl. 13). Ingen dage her er ens, vi kan jo gøre hvad vi har lyst til - mit billede af hvad Afrika har ændret sig meget ved at bo her i 5 måneder.

Transport: Flere gange om dagen bruger vi Boda bodaer, dette er en mand på en motorcykel som kører dig derhen du beder dem om, i aftaler en pris og så kører i. Det er lige meget hvor du er, men kan stort set altid fange en boda. Vi betaler ca 1000 shilling for en tur, nogen gange mere hvis det er lange ture. (1000 shilling = 2,18 kroner)

For at komme til en anden by, kan man enten tage en taxi, som er en minibus, hvor der kan sidde ca. 14 personer i og den kører ikke før den er fyldt med mennesker, der skal i samme retning. Så kan man også vælge en costa, som er det samme som taxaen bare større, så der er plads til mange flere. Det er for det meste samme pris, fra Jinja til Kampala – 5000 shilling.

Main street: Inde i byen er der en lang vej, hvor der er en masse butikker og supermarkeder. Fra denne vej kan man gå ned på markedet, som er en stor plads med mange boder, hvor man kan købe alt, både mad og drikke eller tøj og ting til hjemmet.

Mit Afrikanske hjem: Jeg bor på et værelse hos en familie på 15 medlemmer. Det er en præst der ejer huset, han er selv flyttet til Tyskland, hvor han bor med hans tyske kone og deres to børn.

Det er ikke en familie som er biologisk relateret, men præsten har taget en masse til sig som ikke havde det godt i deres biologiske familie og nu er alle familie i dette hus.

De serverer mad for os hver dag. Morgenmad før vi tager på arbejde, middagsmad kl 13.00 (hvis vi er hjemme, vi får frokost på skolen), aftensmad kl 21.00. Det er derfor vi meget tit er ude og få en lille snack efter skole, da der er lang tid imellem frokost på skolen (klokken 12.00) og aftensmad.

En typisk dag for mig i Uganda: Jeg tager på arbejde om morgen. Når jeg har fri går jeg et par meter hen til en Boda, som tager mig hvor jeg nu vil hen, om det er en pool eller en tur ned af main street for at købe en lille snack på en cafe eller se på tøj.
Det er vigtigt for mig at snakke med mange mennesker og prøve at sætte mig ind i deres måde at leve på her i Uganda.